Du har købt eller lejet en bolig, som du nu skal til at indrette. I denne forbindelse skal du have lagt en grundig plan, hvor der bliver taget højde for både stil, farver, praktik og meget andet. Skal du ikke bo alene, men derimod med en samlever og måske endda børn, så har du også dem at tage hensyn til. Her bliver du muligvis sat på overarbejde, da krav og ønsker til boligindretningen som regel er forskellige på tværs af køn, aldersgrupper osv.
Opgaverne forbundet med boligindretning er mange. Man kan godt vælge at kaste nogle møbler ind i hjemmet og placere dem tilfældigt. Det er dog ikke den bedste løsning, hvis man gerne vil skabe en hjemlig base, hvor man kan slappe af og udfolde sin kreativitet på forskellige måder. Et godt forslag er derfor at alliere sig med både indretningsspecialister og håndværkere. Sidstnævnte vil kunne hjælpe med alt det praktiske.
Hvad vil en håndværker kunne gøre for dig?
En håndværker er en person, som har hænderne skruet rigtigt på. Begrebet håndværker siger dog ikke så meget om, hvad fagmanden er god til. Der findes nemlig mange forskellige former for håndværkere – lige fra elektrikeren til maleren. Det nemmeste ville nok være at finde én person, der kan hjælpe med det hele, men faktum er, at maleren som udgangspunkt ikke har faglige forudsætninger for at rode med ledninger og installationer. På samme måde har elektrikeren sjældent styr på de gængse malerteknikker.
Herunder kommer der nogle helt konkrete eksempler på, hvad de forskellige håndværkere kan gøre for dig og din boligindretning:
Elektriker – Elektrikeren kan tage sig af el-installationer, flytning af stikkontakter, sikkerhedstjek af relæer og meget andet.
Tømrer – Tømreren kan hjælpe med at samle møbler, hænge hylder op, lave en tagterrasse og meget mere.
Blikkenslager – Blikkenslageren kan hjælpe med at opføre et nyt tag, installere nye tagrender, udføre facadearbejde m.v.
Hvilken håndværker har du brug for, for at gøre dit hjem perfekt? Du kunne meget vel få brug for alle tre håndværkertyper.
Du kan gøre meget på egen hånd
Selvom det i dag er muligt at opnå håndværkerfradrag for rigtig mange håndværkeropgaver, så er der ingen grund til at hyre hjælp til alle opgaver. Du kan i hvert fald med fordel frigøre nogle af pengene til køb af brugskunst og møbler til din drømmeindretning. Find f.eks. alt i boligindretning på nordhjem.dk, hvis du mangler ting og sager til dit nye hjem. At købe det rette brugskunst og diverse og placere det på den rigtige måde er som udgangspunkt noget, som du selv kan tage hånd om.