fbpx

Selvstændig elektriker: 3 tips til hvordan du gør din hverdag nemmere

Selvstændig elektriker: 3 tips til hvordan du gør din hverdag nemmere
Er du selvstændig elektriker – eller håndværker af anden slags – ved du også, hvor meget administrativt arbejde, som hører til. Det handler nemlig ikke blot om at eje sin egen virksomhed og være sin egen chef, det handler også om at være der for det personale, som man har ansat, ordne løn, fakturaer og alt andet økonomisk.

Eliminer stress: Få de rette forsikringer og pensionsordninger

Når man ikke længere er lønmodtager, har man heller ikke længere de samme automatiske goder. For eksempel er man nødt til selv at anskaffe sig en pensionsordning. Dette kan stresse enhver og specielt en selvstændig, idet det er vedkommendes eget ansvar. Træf de rette valg i dag og undgå at stresse over det, når du er blevet ældre!

I samme boldgade har vi forsikringerne. Det er vigtigt, at du forsikrer din egen virksomhed, ellers kan du hurtigt komme i økonomiske vanskeligheder! Hvad gør du eksempelvis, hvis dit varelager brænder ned? I varelageret havde du for flere tusinde kroner – og uden forsikring er disse penge og varer blot borte. Samtidig er mange håndværkerjobs fysisk krævende, og det er ideelt at have en form for sundhedsforsikring i tilfælde af, at uheldet er ude!

Digitale hjælperedskaber: Regnskabsprogram

Der findes mange digitale redskaber, som man kan bruge som selvstændig. De hjælper den selvstændige med mange forskellige administrative opgaver, som den selvstændige nemt kan opleve hen ad vejen.

For eksempel bruger rigtig mange et regnskabsprogram til håndværker. Ved brug af et regnskabsprogram vil du opleve, at hele regnskabsprocessen bliver forenklet. Pludselig er det mere overskueligt og du behøver ikke længere bekymre dig om, om du har glemt noget. Regnskabsprogrammet holder styr på de nødvendige tal for dig.

Yderligere kan du dele disse digitale dokumenter med din bogholder, hvilket betyder at samarbejdet hurtigt bliver nemmere for begge parter.

Husk at holde fri!

Det er yderst vigtigt at holde fri – også som selvstændig. Du vil måske gerne være på arbejde hele tiden, fordi det er dit eget firma og du gerne vil lykkes med din vision. Dog er det nemt at få hænderne fór fulde af opgaver, hvilket hurtigt kan lede til, at du glemmer dig selv og din sundhed.

Sundhed kommer nemlig ikke kun fra motion og en varieret kost. Sundhed kommer også fra, at man får slappet af, udhvilet kroppen og at man giver sig selv lov til at koble fra en gang imellem.